top of page
Søg
krimiormen

"FRISTDAG"

Roman skrevet af Jan Thiele


"Fristdag" skrevet af Jan Thiele

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Jan Thiele

Forlag: Egolibris

Udgivelse: 28. oktober 2021

Sider: 220

Format: Paperback

Genre: Roman

ISBN: 9788793959408

Anmeldt: 12. april 2022

Bogen er et anmeldereksemplar, som jeg har modtaget fra forlaget. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Covid-23, følgesygdommen af det andet store verdensomspændende virusudbrud på få år, er nogenlunde under kontrol. Fischer Fischer bliver ansat som jurist i Genopretningsstyrelsen. Han er god til sit arbejde. Men efter en uge siger han alligevel sin stilling op.

For der er et eller andet forkert ved det job. Så forkert, at han ikke kan sove om natten. Hans kontorchef opfører sig mystisk, da han tager afsked med hende. Fischer er dødtræt og kommer ved et ulykkeligt og uforståeligt uheld til at true hende på livet.

Han trækker i land, men det er for sent med det. Som om bomben allerede tikker. Så er hans kontorchef i fare? Er Fischer truslen? Eller er det kontorchefen, der truer Fischer? Måske er det bare truslen om en ny pandemi, der gør dem begge – gør alle – tossede?


ANMELDELSE


Romanen har baggrund i den nuværende Covid-19 situation. Eller…det vil sige, vi befinder os i fremtidens Corona udbrud, i 2027. Det er 2. udbrud som verden befinder sig i. Nu er det Covid-23, som er noget værre end Covid 19.

Det måtte jo komme, romanen om Corona og fremtidens politiske situation. Hele romanen har et humoristisk glimt i øjet og politikeres forfærdelige egenrådige opførsel. Man står lige på tærsklen til Covid-27. Hovedpersonen er Juristen Fischer Fischer.

Fischer søger en ledig stilling i genoprettelsesstyrelsen. Da han søger, viser det sig, at der faktisk er 5 ledige stillinger. Fischer bliver dog ”spist af” med stillingen der er berammet til et 10-måneders vikariat. Det føler Fischer er temmelig aldersdiskreminerende og formentlig bunder i, at han er fyldt 51 år.

Derudover har han en fortid i et ministerium og det faktum, mener Fischer burde give ham forret, til at blive ansat i én af de fastansatte stillinger. Bogens tidsregning er indrettet efter Corona. År 5 FC er således år 5 Før Corona.

Der er helt bestemt detaljer i bogen, der har rod i virkelighedens verden, men generelt opfatter jeg ikke ”Fristdag” til at være ret tæt på vores virkelighed og nutidens politikere. Jeg betragter mere ”Fristdag” som et indspark i et satirisk blik på hverdagens virkelige politikere og det politiske system i Mette Frederiksens univers.

Som læser, fornemmer jeg helt klart forfatterens kritiske blik på Coronarestriktioner og hverdagens politikeres skalten og valten med at bestemme over almindelige menneskers hverdag. Måske fornemmer jeg også forfatterens mistillid i forhold til den nye virkelighed som vi som folk stod overfor i Coronaens tegn.

Når dette er sagt, så fornemmer jeg til gengæld et mere end almindeligt humoristisk blik i pennen. Fischer Fischer opsøges af Justitsminister Lærke Jeppesen da han uddeler mad fra sin arbejdsplads SundMadDanmark, hvor han er ansat som souschef.

Fischer Fischer har søgt en stilling som jurist i genopretningsstyrelsen. Han får en stilling i et 10-måneders vikariat men der går kun en uge så siger han sin stilling op igen. Stillingen stjæler hans nattesøvn og det generer ham voldsomt, at han er underbetalt og kun har fået en stilling i et vikariat.

Fischer føler sig forfulgt af en Svensker, men måske er det bare indbildning. Faktisk er han voldsomt påvirket af Coronarestriktionerne, ligesom så mange andre. Fischer følger en blogger Gitte Birte Fischer, der af mere end almindelig kritisk overfor statsministeren.

Gitte Birte dør og det sætter hele Coronasituationen på spidsen. Måske begik hun selvmord eller måske blev hun myrdet. ”Fristdag” sætter hele Coronasituationen på spidsen i vores virkelige verden. Det er 3. gang at jeg dykker ned i forfatterens univers.

Tidligere har jeg læst og anmeldt

Som i de tidligere udgivelser, så evner Jan Thiele at flette ustyrligt morsomme passager ind i bogens sider. ”Fristdag” er lige så skæv, anderledes og hylende morsom som Jan Thieles tidligere udgivelser. ”Fristdag” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til litteratur, der er noget ud over det sædvanlige og som man ikke finder lignende andre steder.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:


4/6 Roser

29 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page