top of page
Søg
  • krimiormen

"FEBERTRÆET"

Roman skrevet af Knud Brix


"Febertræet" skrevet af Knud Brix

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Knud Brix

Forlag: Politikens Forlag

Udgivelse: 16. maj 2022

Sider: 208

Format: Hardback

Genre: Roman

ISBN: 9788740071146

Omslagsgrafiker: River v/ Sune Ehlers

Anmeldt: 21. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Der sidder en massemorder, en missionær og en bladsmører omkring et bord i Monrovia. Og de lyver alle tre. Den desillusionerede journalist Knud Brix drager til Liberia for at afsløre den berygtede krigsherre og massemorder General Butt Naked, som efter borgerkrigen i 1990’erne mødte Jesus og nu prædiker forsoning.

Undervejs gennem Liberias okkerrøde pløre begynder virkelighed og fantasi at smelte sammen for Knud, der tvinges til at tage et opgør med sine egne løgne. Fra Liberia fortsætter rejsen til Sierra Leone, hvor en digter, en kvinde og en tidligere børnesoldat får Knud til at ændre kurs endnu en gang.

Febertræet er en autofiktiv rejseberetning om bestialiteter, samvittighed og den lidt for belejlige frelse. Men kan alt tilgives?


ANMELDELSE

Denne roman er meget usædvanlig. Den er egentlig på sin vis lidt, trist og på samme tid, så er den meget tæt på virkeligheden. Romanen er skrevet på et tidspunkt, hvor forfatteren var i en lidt svær periode af sit liv. I dag er Knud Brix Chefredaktør på Ekstra Bladet og har formentlig et noget andet liv, end han havde dengang han skrev ”Febertræet”.

Journalisten Knud Brix er rejst til Liberia, for at møde Præsten, massemorderen og krigsherren General Butt Naked. Romanen indledes med at en massemorder, en missionær og en bladsmører sidder rundt om et bord i Monrovia på et hotel.

Om de 3 personer er ærlige, kan nok tages med et vis gram salt. Barnemorderen Joshua Milton Blahyl, Nidstirrer sultent et stykke kylling. Hans fjender kalder ham General Butt Naked, fordi han altid rendte splitter nøgen rundt i kampens hede.

Som om kuglerne ikke kunne ramme en nøgen mand. I 2003 blev han reformeret fra Warlord til Præst. Han er også kendt som kannibalen der fandt Kristus. Fortælleren har rejst rundt med Præsten i 8 dage, for at indfange hans historie.

Men hvad er sandhed og hvad er frit opfundet? Kan man virkelig ændre karakter fra en kynisk massemorder til et fromt menneske? Missionæren David Jones er en Konservativ Evangelist fra Washington. Han vil ændre Liberias uddannelsessystem i et lille Vestafrikansk land med 5 millioner indbyggere.

David Jones beder fortælleren om at fortælle sin historie, dagen før Journalisten rejser til Afrika. Knud Brix håber på at kunne få lov til at interviewe præsten til et bryllup. Han underholder med fortællingen om sin rejse til Afrika og ender med, at være til festen, alt for længe.

Efterhånden smelter virkelighed og fantasi sammen for Knud i en stor pærevælling. Hele historien er en fortælling om en Journalist der rejser dybt ind i Afrika, men kommer han hjem som journalist igen? Måske ændrer hele rejsen Knud Brix’ liv, fremtid og synet på hans fag.

”Febertræet” er Knud Brix’ roman om hans rejse til Liberia og Sierra Leone. Det er historien om mødet med en nu frelst warlord. Det er en rejse ind slummen og ind i junglen. ”Febertræet” er en nytænkende, anderledes og mørk historie om Knud Brix` udvikling fra Journalist til hans rejse ind i hans fremtidige arbejdsliv.

Knud Brix er nyslået Chefredaktør og romanen er et forsøg på, at berette om en mørk tid i hans liv. En periode som i hans observans er nødvendig at berette om. I 2019 rejste journalist Knud Brix til Afrika for at interviewe en berygtet krigsherre og massemorder.

Men intet går som planlagt. Det ender med at blive en dannelsesrejse for Journalisten. En rejse som ender meget langt fra det han forestillede sig. Undervejs på rejsen fornemmer man tydeligt, at Knud Brix nærmest er på sammenbruddets rand.

”Febertræet” er en vild beretning om en særlig og farlig rejse til Afrika, men også en meget ærlig og skånselsløs fortælling om forfatteren selv. Bare læn dig tilbage og læs bogen. Og gør det nu. For Guds skyld. Selvom Gud nok ikke findes der, hvor »Febertræet« gror.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.


4/6 Roser

16 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

"Utøj"

"Syv M2 med lås" skrevet af Jussi adler-olsen

Anmeldelse: ”Syv kvm med lås” er Jussi adler-Olsens sidste og 10. bind om og med afdeling Q. Jeg vil klart anbefale at man læser alle 10. bind for at få det fulde udbytte af hele serien. Bogen er afsl

bottom of page