"ELIKSIR"
Wolf thriller #5 skrevet af Nis Jakob
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Nis Jakob
Forlag: Jakobs press
Udgivelse: 4. april 2022
Sider: 424
Format: Paperback
Genre: Thriller
Serie: Wolf thriller #5
ISBN: 9788793660281
Anmeldt: 11. maj 2022
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forfatteren. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf. Om bogen:
ELIKSIR er 5. krimi-thriller i Nis Jakobs populære WOLF-SERIE. ELIKSIR fortsætter i højt tempo, hvor Kaliffen slap. Den efterhånden flere tusinde sider lange fortælling om Wolf og Inessa kaster igen de to hemmelige agenter med rødder i henholdsvis København og Moskva ud i nye vanskeligheder.
Da Inessa og hendes søn, Vanya, brutalt bortføres i et supermarked af mafiabetalte FSB-folk, tager Wolf til Moskva for at finde hende, inden det er for sent. Wolfs datter Julie bliver på samme tid udsat for drugrape i København.
Wolf er derfor nødsaget til at overlade opklaringen af voldtægten til sine venner i “Kolonihavegruppen”, der skaber flere problemer, end de løser, da de finder frem til en af voldtægtsmændene. I Berlin mødes den amerikanske præsident med den russiske præsident, der vil bestikke den konkurs-truede amerikanske præsident med sorte mafiamilliarder, så USA holder fingrene fra Ukraine.
Kan Wolf nå at redde Inessas liv, så de sammen kan forhindre russerne i at fjernstyre amerikanerne? Som i de øvrige bind i Wolf-serien spiller både den hjemmelige kriminelle scene i Danmark en rolle sammen med internationale forviklinger, som Wolf og Inessa skal tage sig af for den hemmelige organisation, der har hyret dem til at gøre verden til et bedre sted.
Den russiske mafia rører fortsat på sig. Wolf får rigeligt at se til både ude og hjemme, mens han også skal holde tungen lige i munden forhold til sit rodede privatliv, hvor både hans eks-kone, Gitte, og kæresten, Anna, begynder at tale sammen om Wolf og hans far, der måske, måske ikke, er død for 40 år siden.
ANMELDELSE
”Eliksir” er 5. bog i forfatterens serie om Wolf. Jeg indrømmer fluks, at det kun er 2. bog i serien som jeg har læst med stor spænding. Jeg har tidligere læst
4. kaliffen dette
5. bind Eliksir samt én af hans bøger i serien Rød hævn
Jeg vil bestemt anbefale at man læser alle 5 bind i serien om Wolf. Rækkefølgen er
1. En død russer.
2. 1000 piskeslag.
3. Missil.
4. Kaliffen samt
5. Eliksir.
Gør man det så sidder man med en serie i yderste spænding og i en helt særlig klasse. Jeg vil garantere for, at man ikke fortryder den tid man bruger på at dykke ned i Nis Jakobs forfatterskab. Wolf-serien er en række af thrillere i en helt særlig klasse.
Wolfs chef Kaldet B&O er ansat ved politiet, men har sin egen lille nebengeschæft ved siden af sin normale daglige stilling ved politiet. B&O har lavet sin egen lille efterforskningsgruppe ”Kolonihavegruppen”. Denne gruppe arbejder helt uden for loven og tager sig nogen friheder, man som almindelig efterforskningsenhed i politiet ikke har beføjelser til.
Denne gruppe lever på kanten af loven og gør alt det, som de som politiefterforskere ikke har lov til normalt. gruppen tager sig nogle friheder udenfor lovens rammer, som nok mere nærmer sig kriminelle aktiviteter.
Anyway, så løser gruppen deres opgaver og får opklaret sagerne og det lykkes dem at straffe forbryderne, som de selv mener, at de skal straffes. Én af deres samarbejdspartnere Inessa og hendes søn Vanya er i store problemer og bliver jagtet af den Russiske mafia.
Det lykkes Wolf og hans venner i gruppen, at få Inessa reddet ud af Mafiaens kløer og skaffe hende et nyt liv i sikkerhed. Sideløbende med, at Wolf har travlt med at redde Inessa og hendes søn, så skal gruppen til Berlin. Her skal de prøve at forhindre russerne i at fjernstyre Amerikanerne ved hjælp af den Amerikanske præsident, der er kendt som en modbydelig racist.
Wolf er samtidig ramt af en dødelig kræftsygdom, der muligvis betyder, at hans liv har en udløbsdato, lige rundt om hjørnet. Wolf har bare ”glemt” at fortælle sin nye kæreste Anna, hvor syg han egentlig er. Imens Wolf farer rundt og redder hele verden, så prøver Anna at finde ud af, hvad der skete med Wolfs far 40 år tidligere.
I tilgift så har Wolfs datter Julie store problemer hjemme i Danmark, imens Wolf farer rundt og har travlt med sin egen efterforskningsgruppe ude i den store verden. Hele serien er en forrygende fortælling om danske Wolf og russiske Inessa, der er hyret af en hemmelige international organisation for at gøre verden til et bedre sted.
Jeg er dybt imponeret over Nis Jakobs evne til, at fastholde læseren i yderste spænding hele vejen igennem serien om Wolf og hans forsøg på at redde hele verden, imens hans egen lille familie er ved at gå i opløsning. Serien om Wolf og hans omgivelser og hæsblæsende liv er en thriller-serie helt ud over det sædvanlige.
En serie der evner at fastholde læseren i yderste spænding, hele serien igennem.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Comentarios