top of page
Søg
  • krimiormen

"ELEKTROCHOK"

Krimithriller skrevet af Kent Langkjær


"Elektrochok" skrevet af Kent Langkjær

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Kent Langkjær



Udgivelse: 15. maj 2020


Sider: 354


Format: Hæftet


Genre: Krimithriller


ISBN-13: 9788793927407


Anmeldt: 15. maj 2020


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forfatteren. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Om bogen:


Efterforskningsleder Torsten Lange er sygemeldt og behandles med elektrochok. Midt i serien af behandlinger mistænkes han for drabet på sin ekskone – journalisten Lena Lange. Torsten rejser tilbage til fødebyen Aalborg, og modvilligt må han selv undersøge sagen, selv om hukommelsen er svækket, og de psykiske problemer ulmer lige under overfladen.


Undervejs i efterforskningen tyder det på, at der er visse sammenfald mellem sagens implicerede og en terrorefterforskning ledet af Rasmus Theil fra PET. Torsten må træffe svære valg, der kan få konsekvenser for ikke blot hans eget liv men også det politiske klima i Danmark.


Om forfatteren


Kent Langkjær (f. 1972) er leder i Aalborg kommunes socialpsykiatri og har en fortid som ergoterapeut på Aalborg psykiatriske sygehus og som distriktspsykiatrisk ergoterapeut på Nørrebro i København. Bøgerne med efterforskningsleder Torsten Lange er inspireret af de mange års arbejde i psykiatrisk regi.


Anmeldelse:


”Elektrochok” er 2. bind i krimiserien med Torsten Lange i hovedrollen. Forfatteren Kent Langkjær har været ikke mindre end 9 år undervejs med dette 2. bind. Hans debut ”Deroute” udkom helt tilbage i 2011. Jeg har ikke læst ”Deroute” men det gør ikke spor for min oplevelse af dette 2. bind.


”Elektrochok” er formidabelt skruet sammen og nu håber jeg ikke at der går lige så lang tid inden 3. bind i serien udkommer. Jeg vil i hvert fald glæde mig til at kunne se frem til meget mere med Torsten Lange i hovedrollen. Karaktererne og deres indbyrdes relation i ”Elektrochok” er utroligt godt beskrevet og giver helt sikkert historien en ekstra spændende dimension.


Efterforskningsleder Torsten Lange er indlagt i Skejby ved Århus og har fået diagnosen maniodepressiv. Hans medicin virker ikke længere optimalt så derfor får han tilbudt elektrochok. Torstens ekskone, journalisten Lena Lange bliver dræbt.

Rasmus Theil er efterforskningsleder i efterretningstjenesten og har fået informationer om at der bliver planlagt et terrorangreb imod Danmark. 2 Meget forskellige sager. I hvert fald på overfladen. Hele scenariet er henlagt til Ålborg, Skalborg og Svenstrup.


Torsten bliver mistænkt for mordet på Lena. Han beslutter sig for i sin lidt omtågede tilstand at han bliver nødt til selv at efterforske mordet. Der er ikke rigtigt nogen der tror på Torstens uskyld. Det besværliggør hans efterforskning betragteligt og han må ty til hjælp fra uventede kontakter.


Rasmus Theil og Torstens efterforskninger krydser hinanden og Rasmus beder Torsten om at holde sig væk. Torstens gamle kollega Beate Morild mener at hun skylder Torsten sit liv, så hun tager ferie fra Østjyllands politi for at assistere Torsten.

Beate tager til Ålborg på trods af at hun faktisk ikke er helt sikker på hvor uskyldig Torsten er. I virkeligheden får Torsten større opbakning fra det kriminelle miljø end fra sine venner. Samtidig er der rod i Torstens hoved på grund af sygdommen. Her viser forfatterens faglige viden sig tydeligt.


Torsten husker ikke som før og er nødt til at notere alt da hukommelsen svigter ham. Torsten jagtes af sin bedste ven Jesper Strand og Søren Madsen som er en del af efterforskningsholdet der skal opklare mordet på Lena. Torsten nærmer sig en opklaring men står pludselig i et dilemma.


Skal han prøve at opklare Lenas mord eller prøve at forhindre et attentat der kan ændre Danmark for altid. Sideløbende med Torstens efterforskning er Rasmus Theil ved at gå i panik. Al hans efterforskning fører ingen vegne og han går nærmest bare i ring.


”Elektrochok” er absolut en krimi i topklasse. Man veksler frem og tilbage i tid. Kapitlerne er opdelt i kapitler før og efter Lenas mord. ”Elektrochok” starter med et mord og hele bogen igennem er spændingen helt oppe og ringe.


Karakterernes indbyrdes spændinger er vanvittig godt beskrevet og giver bestemt en ekstra dimension til spændingen i historien. ”Elektrochok” er absolut en velskrevet krimi med et overraskende plot og man sidder tilbage med en længsel efter at læse meget mere med Torsten og Beate Morild i hovedrollerne.


”Elektrochok” er fantastisk underholdning der indeholder alt det en god krimi skal indeholde. Mine varmeste anbefalinger til ”Elektrochok”. Det kan ikke gøres meget bedre.


Vurdering: 5/6 Roser


Krimiormen


Læs mere om forfatteren her:



Bogen kan købes her:



5/6 Roser

116 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page