top of page
Søg
krimiormen

"DØDEN KOMMER TO GANGE"

Roman skrevet af Peter Qvist


"Døden kommer to gange" skrevet af Peter Qvist

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Peter Qvist

Forlag: Forlaget Brændpunkt

Udgivelse: 20. marts 2022

Sider: 200

Format: Paperback

Genre: Roman

ISBN: 9788794229326

Anmeldt: 19. maj 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Torkild og Martha er begge sidst i tresserne, pensionerede og flyttet i rækkehus i en mindre østjysk landsby. Omgangskredsen er begrænset og pensionisttilværelsen en stille trummerum. Martha er lungesyg og fordriver mest tiden foran fjernsynet, mens Torkild søger tilflugt i sit haveskur, hvor han omgivet af kolber, reagensglas og kemikalier forsøger at genoplive en gammel drøm som amatøropfinder.

Som tiden går, forværres forholdet mellem ægtefællerne. En dag forsvinder Torkilds seks år ældre søster, som han altid har haft et anstrengt forhold til. Torkild har mødt hende kort før hendes forsvinden, og da eftersøgningen er resultatløs, føler han sig sat under mistanke.

Kort efter rammer endnu en hændelse nærmiljøet. Det er Torkilds genbo, der pludselig dør. Eller gør han? Mistroen mellem ægtefællerne vokser, Martha søger støtte hos sønnen Tobias, mens Torkild indleder et skæbnesvangert samarbejde med sin nabo, og snart lurer katastrofen lige om hjørnet.

Peter Qvist, f. 1955 i Skive. Uddannet læge i Århus 1983. Har foruden klinisk lægearbejde fungeret somlektor ved SDU og arbejdet med forskning, ledelse og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Tidligere udgivelser:

Med telt og fiskestang i 10 norske nationalparker, 2013, Fjeld- og vildmarksture, 2016, På næstsidste vers, noveller, 2019, Pletfri, roman, 2020.


"Pletfri" skrevet af Peter Qvist

ANMELDELSE


”Døden kommer to gange” er beskrevet som en roman. Jeg vil dog mene, at den har lidt krimi i en parentes over sig. Samtidig berører bogen også etiske og eksistentielle temaer. Bogen er delt op i Torkilds oplevelser og hans søn Tobias`oplevelser. Torkild er en ældre mand der er gået på pension og bedriver tiden i sit lille skur, hvor han drømmer om, at opfinde, alt det, som han synes, at verden mangler.

Helst uden at hans kone Martha blander sig alt for meget. Torkild mener at Martha er en skrøbelig ældre kvinde, hvis luftveje er besværet af mange års rygning. Torkild begynder, at få problemer med at huske, dog i det små, til at starte med.

Ret hurtigt fornemmer man dog, at Torkilds helbred hurtigt forværres. Torkild skriver dagbog og notater over sine kemi-projekter i sit lille arbejdsskur. Torkild er blevet dement og hans helbred forværres kraftigt. Det betyder, at Torkilds realitetssans ikke er helt virkelighedstro.

Torkild har svært ved at formulere sig og ser syner, hvor der ikke er nogen. Da Torkilds evne til at formulere sig forværres, betyder at han ofte hellere tier stille, end siger hvad han tænker på, det betyder også at Martha glemmer hvem Torkild i virkeligheden var.

Det er et interessant tankeeksperiment, at forfatteren prøver at sætte sig ind i en begyndende dement ældre mands hoved og tankesæt. Da Torkild samtidig med demensens udvikling, skriver en slags dagbog, så giver det hans søn en helt unik mulighed for at følge faderens mindset, da Torkild bliver så dårlig, at familien må sende ham på plejehjem.

Herefter skifter bogen retning og læseren præsenteres for alvor for Torkild og Marthas søn Tobias. Tobias er barnløs og hans kæreste er lige gået fra ham. Det ved forældrene dog endnu ikke noget om, da Tobias overtager resten af romanen.

Tobias tager faderens computer med hjem og finder de dokumenter som Torkild har skrevet. Både dem der omhandler Torkilds eksperimenter på hans lille laboratorium i haven og Torkilds dagbog. Nogle af disse dokumenter viser faderens demenssygdom og den hurtige forværring som Torkild har gennemgået.

Efterhånden går det op for Tobias, at én af forældrenes naboer, har haft et noget usædvanligt forhold til faderen og hans projekter i skuret i haven. Tobias ender med, at ville prøve, at delagtiggøre faderen i sine egne følelser for ham og give Torkild sjælefred i forhold til deres indbyrdes forhold.

Undervejs i dette forløb, begynder Tobias at få øjnene op for en ny mulighed for sin egen fremtid. ”Døden kommer to gange” giver et rigtig godt billede af, hvordan livet med en dement pårørende, kan forme sig. Uden at kunne vide det, så tænker jeg at titlen ”Døden kommer to gange” kan have forbindelse til, at når en pårørende bliver dement i sidste fase, så svarer det lidt til, at man har mistet den pårørende, selvom de fysisk er til stede.

Det endelige tab har man igen, når hjertet holder op med at slå. ”Døden kommer to gange” er vanvittigt godt komponeret med nerve, drama og spænding i den helt rette mængde. De første 100 sider af bogen er der ikke meget drama i som sådan, men vær tålmodig, det skal nok lønne sig.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.


4/6 Roser

9 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

KAINS PILLE

Comments


bottom of page