DØ SENT...DØ UNG
- krimiormen
- for 4 timer siden
- 3 min læsning
En Eva Bandsted-krimi skrevet af Jan Thiele

ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Jan Thiele
Forlag: Palatium Books
Udgivelse: 28. februar 2025
Sider: 264
Format: Hæftet
Genre: Krimi/Spænding
Serie: Eva Bandsted #2/2
ISBN-13: 9788772312415
Anmeldt: 13. januar 2026.
Om Bogen:
Privatdetektiven Eva Bandsted har købt hus i Gentofte, hvor hun voksede op. Hun føler sig ikke velkommen i sit kvarter. Hun opsøger sine gamle venner, men hun swinger ikke rigtig med dem, synes hun.Eva er i færd med at sælge huset, da en af disse personer fra fortiden bliver myrdet i en nærliggende park.
Hun glemmer straks alle planer om at flytte for i stedet at benytte huset som base for en efterforskning. Uheldigvis holder morderen øje med, hvad der sker i hendes hus.”Dø sent … Dø ung” er det andet bind i serien om den handlekraftige Eva Bandsted. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Anmeldelse:
Rhina har forladt sin kæreste Eva og advaret hende imod hendes bror Sidney. Rhina har forladt Eva af hensyn til Eva Bandsted. Evas detektivbureau er lige blevet indviet og hun har ansat Jesper Werner hvis kone er syg med cancer. Eva både bor og arbejder nu på Islands Brygge.
Mark Larsen møder op og siger at hans far blev myrdet i Vridsløselille fængsel hvor han sad uskyldig dømt. Morderen hedder formodentlig Peter Kaas. Nu vil Mark have Eva til at finde ud af om det er rigtigt. Eva er på vej ud og spille poker, men tænker at det er en rigtig dårlig ide, når nu hun har en aftale i morgen tidlig.
Kaas fortæller ikke rigtigt Eva noget konkret og samtalen er hurtigt overstået. Evas veninde Melissa bor i Brøndby. Hun har været Pædagogmedhjælper men har fået kræft og går meget dårligt. Eva ringer til mark og fortæller ham at hun intet kunne gøre med hensyn til hans far.
Melissa er død og Eva er med til hendes begravelse. Eva flytter ud til sit sommerhus i Gentofte. Evas lejlighed på bryggen har fået en vandskade og det varer et halvt år inden hun kan flytte tilbage igen. Eva har tidligere boet i Gentofte, hvor hun gik på Gymnasiet.
Eva tænker meget på sin tid sammen med Rhina. Rhina var virkelig Evas helt store kærlighed. Eva møder en af sine gamle gymnasieveninder og får hende overtalt til at de 4 gamle gymnasieveninder, som de var dengang, skal mødes igen. Det bliver dog ikke nogen stor succes og Eva ser i øjnene at hun ikke længere hører til i Gentofte og at man ikke kan dø i Gentofte.
Jeg blev kontaktet af Forfatteren Jan Thiele da jeg tidligere har læst og anmeldt :
1. Jeg testamenterer
2. Jeg tilgiver dig…ikke samt denne 3. bog
3. Dø sent…dø ung
Jan Thiele besøgte mig og vi fik en god sludder om hans forfatterskab og serien om Eva Bandsted. De seneste 2 bøger er i samme serie om Eva Bandsted. En anderledes detektiv med en lidt anden baggrund end detektiver normalt har. Blandt andet så er hun homoseksuel og meget handlekraftig.
Hun er tidligere topmodel, enke, milliardærarving og øverste leder af familiens industrikoncern. På trods af, at bøgerne har det samme persongalleri et stykke hen ad vejen, så kan de sagtens læses uafhængige af hinanden. Jan Thiele er velformuleret og som der står på bagflappen, skrevet af undertegnede:
er du til noget ud over det sædvanlige, så vil jeg på det varmeste anbefale dig at læse dette fænomenale bud på en krimi der ikke er ligesom de andre. Ovenstående er stadig gældende for dette 2. bind om privatdetektiven Eva.Bandsted. Til Jan Thiele kan jeg kun sige ”Keep up the good work.”
Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.








Kommentarer