top of page

DUSØRJÆGEREN

  • krimiormen
  • for 5 minutter siden
  • 3 min læsning

Skrevet af Michael Katz Krefeld

ANMELDEREKEMPLAR

Forfatter: Michael Katz Krefeld

Forlag: Politikens Forlag

Udgivelse: 23. oktober 2025

Sider: 400

Format: Hæftet

Genre: Krimiserie

Serie: Ravn-serien #10

ISBN: 9788740085778

Anmeldt:  7. april 2026

Bogen er et anmeldereksemplar, som jeg har modtaget fra forlaget. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Advokaten Martin Falkner har ført en skyggetilværelse og efter et forsøg på at stikke gangsterkongen Khalid Zahar bødet med sit liv. Sagen rammer Ravn, da han bliver kontaktet af en mand fra sin fortid, den belgiske kommissær Henri ’Papi’ Papillon.


Papi står i spidsen for et hold af professionelle dusørjægere under Europol, og de har brug for Ravn til at fælde Khalid. Gangsteren er med støtte fra en loyal samling af brutale gadebander og en hær af drengesoldater ved at forberede sin største plan: at oversvømme det europæiske stofmarked med fentanyl.


I allerdybeste hemmelighed og bag Miriams ryg må Ravn atter i aktion og træne sig op for at blive en del af eliteteamet. Men da Khalid får færten af, at nogen er på sporet af ham, og pilen peger på Ravn, må Ravn stille sig selv spørgsmålet: Hvor langt er han egentlig villig til at gå for at blive den koldblodige jæger, han engang var?


Dusørjægeren er 10. bind i Ravn-serien og samtidig begyndelsen på et nyt kapitel for Ravn på Kontoret for uafhængige operationer. Som altid er han omgivet af vennerne fra Christianshavn og sin trofaste hund, bulldoggen Møffe.


Anmeldelse: Advokat Martin Falkner er lettere nervøs til møde med 3 ældre advokater. Måske var det den bane coke han havde indtaget, der var årsagen til det. De andre Advokater er Bernstorf, Nynne Thiele og Per Axelsen. Falkner er en synder.

De andre påstår at han har taget af klientkontoerne. Der mangler 75-000 kr. som han nu har en dag til at fremskaffe. Da Martin når ned til sin bil igen, bliver han kidnappet. Mændene kører Martin ind på et værksted, hvor han får tæsk. De tvinger Martin til at tage tøjet af og binder ham fast med en kæde og forsvinder derefter i flere timer.


Khalid har fundet ud af, at Martin har anmeldt ham til Europol og får en af sine unge drenge til at skyde Martin. Ravn er flyttet til Islands Brygge sammen med sin kæreste Miriam  og selvfølgelig hans hund Møffe. Miriam fortæller Ravn om Advokaten Falkner der er forsvundet.


Ravn og Møffe tager ned til Ravns båd der stadig ligger i havnen og videre derfra til hans stamværtshus. Miriam og Ravn tager til Gentofte for at mødes med nogle af Miriams venner. Ravn falder noget udenfor og ender med at fortælle lige ud af posen hvad han observerer om de andre par.


Ravn og Miriam er ikke på god talefod efter den famøse aften. Ravn tager ned på sit stamsted men bliver kidnappet af Europol på vej hjem. De ender på den gamle station City, der nu er nedlagt. Europol vil have at Ravn skal finde ud af hvad Advokaten Martin Falkner arbejdede med.


”Dusørjægeren” er ikke mindre end 10. bind i Ravn-serien med Ravn og hans hund Møffe i hovedrollerne er mit 7. bekendtskab med Michael Katz Krefeld så jeg synes efterhånden at jeg kender Ravn-serien temmelig godt. I dette bind skal vi se om Ravn er villig til at gå langt, for at blive den jæger han engang var. Tidligere udgivelser i Ravn-serien er følgende:

  1. Afsporet (2013)

  2. Savnet (2014)

  3. Sekten (2015)

  4. Dybet (2016)

  5. Pagten (2017)

  6. Skytsengel (2019)

  7. Imperiet (2021)

  8. Terminalen (2023)

  9. Hævneren (2024) samt dette bind

  10. Dusørjægeren


”Dusørjæger” er virkelig barsk med en hel del vold og overgreb. Alt i alt hænger historien dog godt sammen og er virkelig velskrevet. ”Dusørjæger” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen hvis du er til en god krimi med en hyggelig hund og en stærk karakter som Ravn i hovedrollen.


Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


modtag besked om nye Blogindlæg fra Krimiormen

© 2019 by The Book Lover. Proudly created with Wix.com

bottom of page