"DET TREDJE HUS"
Krimi skrevet af Irene Manteufel
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Irene Manteufel
Forlag: Byens Forlag
Udgivelse: 31. oktober 2021
Sider: 320
Format: paperback
Genre: krimi
Anmeldt: 10. februar 2022
ISBN: 9788794215213
Jeg modtog bogen som et anmeldereksemplar fra forfatteren. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Journalisten Johanne forsøger at finde frem til et hemmeligt scary house, som lever af at skræmme gæsterne på ekstreme måder. Mens hun researcher, begynder folk med tilknytning til stedet at forsvinde, og en af dem findes myrdet.
Undervejs modarbejdes hun både af sin egen redaktør, skeptiske efterforskere i politiet og horror-fans, som vil holde husets eksistens hemmeligt. Da det pludselig ser ud, som om Johanne er den eneste, der kan forhindre, at et nyt offer bliver slået ihjel, går hun i gang med sin egen efterforskning, selvom hun får adskillige advarsler om, at hun bør holde sig langt, langt væk …
DET TREDJE HUS er en kriminalroman om journalisten Johanne Fryds afsløring af en mordsag, der bliver stadig mere grotesk, jo dybere hun trænger ned i den.
ANMELDELSE
Forfatteren til ”Det tredje hus” sendte bogen til mig og, indrømmet, jeg er ikke den store gyserfan. Men ”Det tredje hus” er bestemt en udgivelse, som jeg godt kan anbefale dig, der er krimifan og som elsker en god spændingsroman.
Hermed har jeg også indrømmet, at jeg forventede en masse gys i ”Det tredje hus”. Det opfylder bogen bestemt også, men krimidelen fornægter sig ikke. Forfatteren har helt bestemt visse ting til fælles med bogens hovedperson Journalisten Johanne Fryd.
De er begge journalister med Podcastværtsskab som en vigtig del af deres erhverv. Dermed havde jeg også en forventning om, at vi kommer helt dybt ind i maskinrummet. Bogen lægger ud med en mand der på en gåtur med sin hund, finder et lig uden hoved.
Journalisten Johanne er en tur igennem Timme Hartvigs Creepy mansion som en forberedelse til en podcastserie om denne helt særlige forlystelse i fantasiens verden. Johanne har nu i 7 år kæmpet forgæves, for at blive fastansat i Medie huset.
Hendes kollega Henrik er derimod blevet fastansat. Indtil videre arbejder Johanne altså som freelance. Dette faktum gør at Johanne, i mine øjne, går til sine opgaver med en vis aggressiv tilgang. Nu har Johanne så lavet en podcast om det spøgelseshus, som hun har besøgt.
Da hun kommer hjem, er Johannes kæreste Thomas er ved at lave en aftale på Arabisk med en mand fra Syrien. Thomas er Freelancefotograf i krigshærgede områder. Johanne & Thomas har en del uoverensstemmelser i deres forhold i den forbindelse.
Johanne synes, at det er et stort problem efterhånden, at hun bekymrer sig konstant, når Thomas er ude på sine missioner. Tidligere i sin ungdom var Johanne selv ude i flere farlige situationer i udlandet, men hun føler nok ikke at hendes mod er så overskyggende længere.
Johanne bliver kontaktet af gyserselskabet. Deres kasserer Anders Havgaard er forsvundet og har været væk i et par uger. Johanne tager ud til Vestre kirkegård, hvor nogle unge hjemløse gemmer sig og har indrettet en slags hjem.
Her møder hun nogle unge mennesker, der har boet sammen med Anders og ellers gemmer sig for myndighederne. Dette faktum betyder også, at Johanne har svært ved at få de unge mennesker til at samarbejde med politiet i deres søgen efter Anders.
Det viser sig, at Anders arbejdede på et helt særligt Haunted House ejet af Bob Hedensted og hans kone Lone. Johanne ender med at blive inviteret på en helt særlig tur igennem deres spøgelseshus. Denne tur er helt anderledes end noget hun har prøvet før.
”Det tredje hus” er bestemt en krimi i en helt særlig klasse og ikke noget, som jeg har stiftet meget bekendtskab med før. Bogen er fyldt med uhygge, gru og drama i en velskrevet stil. Personligt, ser jeg meget frem til, de næste udgivelser fra Irene Manteufels hånd.
Forfatteren må have mere på bedding efter denne formidable krimi. Hele historien er grotesk, underholdende Flydende skrevet med et levende sprog og et skønt og medrivende handlingsforløb. ”Det tredje hus” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til gys og et plot helt ud over det sædvanlige.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen findes som lydbog hos Chapter:
留言