"DET EVIGE LYS"
Roman skrevet af Francis Spufford
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Francis Spufford
Forlag: Hr. Ferdinand/ Politikens Forlag
Udgivelse: 23. maj 2022
Sider: 328
Format: Hardback
Genre: Roman
ISBN: 9788740077643
Oversætter: Svend Ranild
Originaltitel: Light Perpetual
Anmeldt: 25. maj 2022
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Gennem nedslag på en enkelt dag i årene 1949, 1965, 1979, 1994 og 2009 udfolder Francis Spufford præcist og indfølende menneskelivet i strålende technicolor. London, 1944. En lørdag i krigens sidste år stimler en menneskemængde sammen i begejstring over en sjælden leverance aluminiumskasseroller til stormagasinet Woolworths.
I en hverdag, hvor alt ellers smeltes om for at ende som våben ved fronten, er skinnende nye metalprodukter en vaskeægte begivenhed. Men på et splitsekund er alt forandret, da en bombe rammer forretningen. Mange mister livet, heriblandt børnene Jo, Val, Ben, Verne og Alec.
Hvem var de? Eller rettere, hvem kunne de være blevet? Og hvilken fremtid blev de berøvet? På baggrund af sande begivenheder udfolder Francis Spufford gennem romanen en alternativ virkelighed, hvor børnene får lov at leve.
De fem vokser fra sønner og døtre til ægtefæller, forældre og bedsteforældre; de bliver billetkontrollører og udlejere, svindlere og lærere, patienter og indsatte; de gennemlever dage med personlige katastrofer og triumfer, med nye chancer, fortabelse og rådvildhed.
Med poetisk virtuositet og fortællemæssigt overskud udfolder Francis Spufford de fem menneskeskæbner som et kalejdoskop over det 20. århundredes på en gang ufattelige og prosaiske begivenheder. Det evige lys er en fortælling om krigens ofre og en fejring af hverdagens stille skønhed.
Men først og fremmest er den en elegi over livets ubærlige flygtighed.
ANMELDELSE
”Det evige lys” er bygget over en bombe, der blev kastet i 1944 i London. Forfatteren blev inspireret af en tavle, som han har passeret i de sidste 12 år, på vej til Goldsmiths college. En mindetavle om et bombeangreb i 1944. 15 af de personer, der døde var 11 år eller derunder.
Forfatteren har spundet en historie over 5 fiktive børn, der kunne være nogle af de omkomne. Forfatteren Francis Spufford, fantaserede over, hvad der kunne være sket med disse 5 børn, hvis bomben aldrig faldt, lige præcis på dette sted.
Hvad kunne det være for liv, som disse stakkels sjæle, var gået glip af. Hvordan kunne deres liv have formet sig, hvis de havde fået lov til at leve et noget længere liv med familier, børn, karrierer og oplevelser. ”Det evige lys” er en stærk og enestående fortælling om nogle af krigens ofre.
Denne gang blev de bare ikke ofre for krigens bomber. De fik lov til at leve et indholdsrigt liv, uden at blive mærket af krigen og uden at blive frastjålet en fremtid. Det er 5 helt almindelige menneskers skæbne og alligevel helt usædvanlige.
Gennem nedslag på en enkelt dag i årene 1949, 1965, 1979, 1994 og 2009 udfolder Francis Spufford præcist og indfølende menneskelivet i strålende technicolor. 5 mennesker med en helt særlig historie. På baggrund af sande begivenheder udfolder Francis Spufford gennem romanen en alternativ virkelighed, hvor børnene får lov at leve.
”Det evige lys” er en helt ekstraordinær fortælling om 5 liv, der kunne have levet, elsket og oplevet. Børnene Jo, Val, Ben, Verne og Alec. Hvem var de? Eller rettere, hvem kunne de være blevet? Og hvilken fremtid blev de berøvet?
Tiden i romanen starter ved t+0 og herfra møder vi hovedpersonerne på en dag i 1949, 1965, 1979, 1994 og i 2009. I alt over 65 år følger vi børnene der til sidst er oppe i årene, dem af dem, der når så langt forstås. Det er 5 meget stærke fortællinger om 5 menneskers liv, som det kunne have formet sig, hvis de havde fået lov til at trække vejret, efter denne skæbnesvangre dag i 1944.
Et fortryllende tankeeksperiment. ”Det evige lys” er i tilgift et fænomenalt inspirerende tankeeksperiment, der fører læseren langt omkring. Man glemmer næsten, som læser, at disse 5 individer udåndede denne skæbnesvangre dag i 1944.
”Det evige lys” er en roman i en helt særlig liga med en fængslende historie bag. Nogle af karaktererne følger man helt frem til historiens slutning i 2009, mens andres liv, præcis som i den virkelige verden, ender, næsten førend livet er begyndt.
Alle karaktererne får dog adskillige år forærende. Som Hitlers krigsmaskine ikke havde tænkt sig, at de skulle have. ”Det evige lys” er et enestående mesterværk, der evner at beruse og fængsle læseren, hele vejen igennem historien.
”Det evige lys” er en hjerteskærende historie og rummer alt det, som en ægte fængslende roman skal indeholde. ”Det evige lys” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, som en nytænkende og blændende roman i en helt særlig klasse.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Comentários