DEN SMUKKESTE AFSKED
- krimiormen
- for 7 dage siden
- 3 min læsning
Roman skrevet af Alen Me^skovi`c

ANMELDEREKEMPLAR
Forfatter: Alen Me^skovi`c
Forlag: Gyldendal
Udgivelse: 26. februar 2026
Sider: 320
Format: Hæftet
Genre: Skønlitteratur
ISBN: 9788702444643
Anmeldt: 7. juli 2026
Bogen er et anmeldereksemplar, som jeg har modtaget fra forlaget. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Danmark i 2041 kender næsten alle deres præcise dødstidspunkt – oplyst ved fødslen, registreret i systemet, planlagt til sidste sekund. Smerten ved det uventede tab, den meningsløse død, den ubærlige afsked – alt det er forsøgt fjernet. Til fordel for forudsigelighed, stabilitet og ro.
Men til hvilken pris?Kim er ansat som afskedskonsulent i dette hyperrationelle velfærdssamfund, hvor han hjælper borgere med at tage pænt afsked, når tiden er inde. Samfundet og arbejdsmarkedet er bygget op omkring netop den viden. Punktlighed er en dyd.
Uvished en trussel. Kim er gift med Rebekka, der som sygeplejerske har oplevet de konsekvenser, som samfundets viden har for den enkelte patient. Men hun oplever også, at noget begynder at skride: Dødstidspunkterne bliver upræcise, så nogle mennesker dør enten før tid eller efter dødstidspunktet.
Panikken spreder sig, ikke mindst hos Kim, hvis tro på systemet bliver udfordret.
Anmeldelse: Vi befinder os i oktober 2041. Hovedpersonen Kim tjekker ind på et hotel i sin frokostpause. Kim ville aldrig være blevet afskedskonsulent eller have giftet sig med Rebekka hvis han ikke havde haft en bestemt oplevelse på Hvidovre hospital D. 19. april 2077 vil hans hjerte holde op med at slå.
Kim er 48 år og havde været ansat i næsten 19 år. Kim og Rebekka havde været kærester i et år da de betroede hinanden deres dødstidspunkter. Rebekka skal dø i 2053, 21 år før Kim. Da Kim gik i 0. klasse forlod hans mor Kim og hans far og rejste til Oslo.
Kims mor skrev et afskedsbrev og døde senere i Bergen. Faderen giftede sig igen i 2028 og flyttede til Lemvig. Rebekka bliver ringet op af børnehaven. Deres søn Victor er blevet syg og hun må derfor hente ham hjem. Kim kører ud til den næste borger, der skal dø.
Rebekka taler med sin far der bor på et plejehjem. Rebekka taler med deres børn om, at deres morfar snart skal dø. Rebekka venter på, at Kim kommer hjem fra arbejde og hun er spændt på, at fortælle ham sin hemmelighed. Kim kan ikke fortælle Rebekka ret meget om sit job, da han har tavshedspligt.
Rebekka masserer Kims ømme krop, da de kommer i seng. Rebekka fortæller Kim at hun er blevet gravid igen. Kim er ikke begejstret. Det betyder jo så at de har 3 børn og at det yngste barn vil være 12 år når Rebekka skal dø. Rebekka er på ingen måde enig med Kim i at de ikke skal have barnet.
Alle indbyggere ved fra deres fødsel hvornår deres dødsdato ligger. Der sker bare det, at Rebekkas far ikke dør på den dato han har haft siden sin fødsel. ”Den smukkeste afsked” er en roman om kærlighed og kontrol, sorg og modstand. Et ægteskabsdrama og en samfundskritisk fremtidsfortælling, hvor det personlige og politiske smelter sammen – med smertefuld aktualitet om indre og ydre trusler.
Romanen rejser et af de mest grundlæggende spørgsmål af alle: Hvad vil det sige at leve, hvis man ikke tør se smerten i øjnene? Døden er ligeglad og punktlig lyder det i bogen. Men er det lykken at vide præcis hvor lang tid man har tilbage af livet? ”Den smukkeste afsked” er en tankevækkende og på sin vis utrolig smuk fortælling.
Forfatteren Alen Me´skovic`er oprindeligt født i Bosnien, men har levet i Danmark siden 1994. ”Den smukkeste afsked” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en lidt anderledes roman med en skræmmende fortælling. Personligt ønsker jeg ikke at vide, hvor lang tid jeg har tilbage at leve i.
Det elsker jeg livet for meget til. En virkelig smuk fortælling om kærlighed og sorg. Romanen er virkelig godt tænkt og man finder ikke mange romaner i samme genre.
Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.




Kommentarer