top of page
Søg
krimiormen

"DEN FORRESTE MAND"

Henrik Foss #3 spændingsroman skrevet af Peter Mogensen


"Den forreste mand" skrevet af Peter Mogensen

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Peter Mogensen

Forlag: Turbine Forlaget

Udgivelse: 31. marts 2022

Sider: 544

Format: Hardback

Genre: Krimi

Serie: Henrik Foss #3

ISBN: 9788740674958

Anmeldt: 31. marts 2022

Bogen er et anmeldereksemplar, som jeg har modtaget fra forlaget. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Magten er ved at glide Henrik Foss af hænde. Den tidligere jægersoldat og nuværende udenrigsminister er på vej ind i en valgkamp, som Venstre står til at tabe klart. Til Henrik Foss’ gamle fjende Smilet – den socialdemokratiske formand Oliver Kruuse.

Men en uventet chance for at vende magtspillet dukker op. Det kræver ageren langt udenfor både loven og landets grænser, og Henrik Foss må selv deltage i spillet. Har han råd til at lade være? Og ikke mindst – kan han lade være?

Spillet om magten er barskt og råt, og i Peter Mogensens tredje roman om Henrik Foss når intrigerne, forræderiet og de kyniske magtkampe nye højder. Endnu en gang fascinerer Peter Mogensen læserne med en spændingsroman baseret på hans særegne blanding af indgående kendskab til det politiske spil og flair for action-mættede scener, der kunne høre hjemme i en film på det store lærred.


Peter Mogensen fra Bloggerevent

"Skyggespillet"

ANMELDELSE

”Den forreste mand” er Forfatterens 3. spændingsroman helt inde fra folketingets inderste kredse. Ifølge forfatteren Peter Mogensen er romanerne tæt på virkelighedens folketing og den verden som politikerne og pressefolkene oplever på borgen.

Det faktum er ærligt talt en smule skræmmende. Hvor jeg ved det fra? Det fortalte forfatteren i det bloggerevent jeg deltog i online med forfatteren i sidste uge. Forfatteren har i flere år haft sin daglige gang på Christiansborg og har derfor haft fingrene dybt inde i klimaet blandt politikerne.

Det er fra det virkelige Christiansborg han har fået ideen til sine bøger om den tidligere jægersoldat og nuværende udenrigsminister (i bøgernes verden, forstås) den enøjede Henrik Foss medlem af Venstre. Henrik Foss` modstander er den Socialdemokratiske formand Oliver Kruuse, kaldet smilet.

Tidligere har jeg læst 2. bind i serien:

Spillet om magten er barskt og råt og er baseret på forfatterens indgående kendskab til virkelighedens politiske spil. Skal du til Krimimessen i Horsens her i 2022 så kan du møde Peter Mogensen om søndagen til en snak om hans spændingsromaner.

Jeg er desværre ikke selv til stede ved årets krimimesse, men hvem ved, måske er det muligt for mig at deltage i 2023. Tilbage til lidt om Spændingsromanen ”Den forreste mand”. Bogen starter med et blik ind i et bur i det nordlige Syrien.

Her møder man en hvid nøgen kvinde fra CIA. Der er ingen tvivl om, at kvinden må dø. Der bliver hældt benzin ind i buret og sat ild til. Hele seancen bliver optaget på video og delt med resten af verden. Herefter skifter scenen til Danmark til udenrigsminister Henrik Foss` kontor hvor nogle personer mødes, da alle medarbejderne er taget hjem.

Roger Nielausen er blevet statsminister. Nielausen er under stærkt pres fra Henrik Foss. Lothar Hemmingsen er Henriks ven og kampfælle og til stede ved mødet. 3. mødedeltager er Jægerkorpsets chef H. Nielsen. Derudover deltager PETs computergeni Sheree Atwater.

Et Dansk websted har hacket Natos computer. 6 måneder senere møder vi Henrik Foss til gruppemøde i Venstre. Det næste valg til folketinget er lige om hjørnet. For Foss er døde kvinder og børn i Bosnien ikke ligefrem opskriften på en folkehelt og en statsminister, men det er nogle af de lig, som den tidligere Jægersoldat har i bagagen.

Journalisten Theis Erlandsen bor nu sammen med Henrik Foss` tidligere kone og deres 2 børn. I tilgift så er Christina Refshauge, tidligere politiker startet som chefredaktør på Berlingske og, vel nok, den store elefant i rummet.

Hele det politiske spil op til valget er nu i fuld gang. Spillet er indviklet og stærkt sprængfarligt. Der er intet der er helligt for en politiker, der kun ser sit fremtidige embede som vigtigt for sin egen fremtid. Hverken personlige relationer eller andre mennesker skal komme i vejen for en politiker, der vil frem i verden….eller rettere i Dansk politik.

Hele spændingsromanen kommer dybt ind i et livsfarligt spil om magten, et ondskabsfuldt politisk spil krydret med politikernes inderste ønske om den dybe kærlighed på privatfronten i sammenspil med den saliggørende politiske magt på den rigtige etage af Christiansborg.

”Den forreste mand” er en utrolig stærk, medrivende og virkelighedstro spændingsroman. ”Den forreste mand” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen, som marts måneds absolutte mest geniale, fængslende og mest fantastiske spændingsroman.

Vurdering: 6/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes hos Tales:


6/6 Roser

6 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page