De sidste skridt mod døden
- krimiormen
- for 2 timer siden
- 3 min læsning
Skrevet af Anne-Mette Hansen & Soongheei Voigt

ANMELDEREKSEMPLAR
Forfattere: Anne-Mette Hansen & Soongheei Voigt
Forlag: Wadskjær Forlag
Udgivelse: 27. juni 2024
Sider: 106
Format: Hardback
Genre: Krop og sind div.
ISBN: 9788794491969
Anmeldt: 18. maj 2025
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
De sidste skridt mod døden er skrevet ud fra personlige erfaringer af to sygeplejersker på palliativ afdeling. Forfatterne Anne-Mette Hansen og Soongheei Voigt mener, at der mangler viden om, hvad man går igennem med en livstruende sygdom.
Både som den syge og som pårørende. Begrebet ventesorg er et forholdsvis nyt begreb som er dukket op blandt befolkningen.To sygeplejersker deler ud af mange års personlig erfaring med at være tæt på dødstruede patienter og deres pårørende på palliativ afdeling.
Det er en unik bog skrevet til alle voksne, der har en interesse i emnet døden, og den bidrager til at aftabuisere døden.Bogen kan bruges til bearbejdning af livstruende sygdom, hvis man er kommet godt igennem den. Den kan bruges af de syge, mens de er syge.
Og den kan bruges af pårørende og venner til personer med livstruende sygdom. Den kan også bruges af efterlevende efter at have mistet.De sidste skridt mod døden er desuden skrevet som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje. Bogen er meget velegnet til undervisning.
Man får en dybere forståelse for hvad palliation er. Samt et godt indblik i de forskellige faser man som både patient, pårørende og sygeplejerske oplever igennem i den sidste tid.Spørgsmålet om aktiv dødshjælp fylder meget for tiden.Bogen kan bruges af efterlevende efter at have mistet og som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje.Den beskriver kompleksiteten omkring den kræftsyge døende patient og deres pårørende.
Anmeldelse:
”De sidste skridt mod døden” er reelt det bogen siger, at den er. En beskrivelse af kræftsyges sidste tid inden de ånder ud. Jeg har selv stået i en situation hvor jeg var tæt på pårørendes sidste tid. Hvor ville jeg gerne have haft bogen dengang. Den gav svar på de fleste af de spørgsmål man står med i den svære situation som pårørende.
Bogen er skrevet af 2 sygeplejersker der i mange år har arbejdet sammen på en Palliativ afdeling. Meget mod sædvane vil jeg fortælle lidt om min erfaring med Cancer. Jeg har selv haft brystkræft der blev opdaget i tide og behandlet med god effekt.
Min mor, moster og mormor døde alle 3 indenfor 1 år. Derudover har jeg haft en veninde der ligeledes døde af Cancer. Mine 3 tidligere svigerforældre blev ligeledes ramt af Cancer. Lige nu er min ene eksmand ligeledes ramt af uhelbredelig Cancer.
Alle disse dødsfald var meget forskellige. Men ”De sidste skridt mod døden” kommer meget godt rundt om alt det man kan komme ud for, når man står med pårørende der er blevet terminale. Man bliver ført sikkert igennem fra sygdommen bliver opdaget, gennem behandlingerne samt den sidste tid.
Alt dette kan være en del af livet og noget af det man kan opleve når man har pårørende der bliver syge. Det er en utrolig svær tid og visse passager kan da også fremkalde lidt tårer undervejs, men også lidt håb for fremtiden.
Sygeplejersken Soongheei har været sygeplejerske siden 1986. Anne-Mette siden 1991. De sidste 17 år har de arbejdet for samme afdeling.
Mange patienter mister deres hår, men de er stadig de samme indeni må man huske. Mange patienter kan ligeledes få kvalme eller forstoppelse. Mad og drikke kan være vanskeligt i den sidste tid. Mange patienter bliver ufatteligt trætte men har store søvnproblemer.
Det er vigtigt for sygeplejerskerne at sig at ”man dør, når man dør”. Hvis der er børn blandt de pårørende, så er det vigtigt at inddrage børnene i hele processen så skånsomt som muligt. Personligt synes jeg at der er en ting der er vigtigt at have for øje.
Alle der bliver født skal også herfra en dag. Ingen af os lever evigt. Men lige præcis Cancer kan være en ubarmhjertig modstander. ”De sidste skridt mod døden” er virkelig velskrevet og kommer godt rundt om alle aspekter af det, at have en syg pårørende.
Bogen får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er syg, pårørende eller behandler. ”De sidste skridt mod døden” er virkelig litteratur, som jeg personligt godt kunne have brugt, da jeg var i situationen.
Vurdering: 5/6 Roser var i situationen.
Vurdering: 5/6 Roser
Krimiormen.

Hozzászólások