"DAISY JONES & THE SIX"
Roman skrevet af Taylor Jenkins Reid
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Taylor Jenkins Reid
Original titel: Daisy Jones & The Six
Oversætter: Louise Bundgaard
Forlag: North Publishing/Politikens Forlag
Udgivelse: 13. april 2022
Sider: 372
Format: Paperback
Genre: Roman
ISBN: 9788775711697
Anmeldt: 20. november 2022.
OmBogen:
Daisy Jones & The Six er et stærkt portræt af en tid, der fandtes engang, et band, der aldrig gjorde, og en kvinde, der tør insistere på sit talent, sin lykke og ikke mindst sig selv. Daisy vokser op i L.A. i slutningen af tresserne. Hun er fascineret af sex og stoffer, men det er rock'n'roll, hun for alvor har tabt sit hjerte til, og endelig begynder hendes stemme at nå de rette ører.
Med den plagede forsanger Billy Dunne i spidsen står bandet The Six også på tærsklen til det store gennembrud, men det øgede pres tærer hårdt på Billy, der nemt fortaber sig i musikbranchens mørke sider. Da Daisy og Billys enestående talenter forenes bliver resultatet en eksplosiv succes – den slags, der øjeblikkeligt danner legender.
Daisy Jones & The Six befolkes af et farverigt persongalleri, der hver især beretter om bandets vej til berømmelsens tinder.
ANMELDELSE
”Daisy Jones & the Six” er en roman om en tid der eksisterede, et band der ikke gjorde og en troværdig roman om en tid der var og et band der kunne have været og en kvinde der måske var. Giver det mening? Essensen er at bandet kunne have eksisteret og det kunne de individuelle personer såmænd også.
Romanen er en stærk fortælling om en tid og nogle mennesker, som jeg forestiller mig, kunne have været. Hovedpersonerne i romanen er egentlig Daisy Jones og Billy Dunne og deres band The Six. Egentlig startede Daisy sin karriere i musikkens verden som groupie.
Daisy er fascineret af sex og stoffer og bliver fanget ind af en tid og en stemning i Rockens barndom. Daisy blev født i 1951. Hun bommede smøger foran barerne da hun ikke var ret gammel. Allerede her kunne man godt blive temmelig bekymret for den unge pige.
Den unge kvinde Simone lærte Daisy at kende da Simone var 19 år og Daisy Jones var 15 år. De fik et tæt venskab og Simone fulgte Daisy tæt i de næste mange år.
Bandet The Six startede tidligt op med middelmådig succes. Billy Dunne er bandets forsanger og dybt inde i et misbrug af stoffer og kvinder. Læseren følger bandet og Daisy Jones tæt i de år hvor bandet bygges op, møder Daisy og skilles ad igen.
Romanen er en intens følelse af begær, stoffer og dybe følelser. For Billy lykkes det at komme ud af sit alvorlige misbrug da han møder sin kommende hustru og de får børn sammen. Daisy Jones fortsætter sit misbrug igennem flere år.
Vi følger bandets vej til at blive et verdenskendt band med hits i den helt store klasse. Sidst i bogen kan man se teksterne til alle bandets sange. ”Daisy Jones & The Six” er et dyk ned i historien om det band som du aldrig før har hørt om.
”Daisy Jones & The Six” er underholdning på højt plan om et band som ingen har hørt om, før nu. ”Daisy Jones & The Six” er en fortælling i en helt særlig klasse, som du ikke må snyde dig selv for, at dykke ned i. ”Daisy Jones & The Six” er underholdning i en helt særlig klasse.
Jeg blev indfanget af den helt særlige skrivesstil som kun Taylor Jenkins Reid evner. ”Daisy Jones & The Six” er historien om en smuk sangerinde og et band der smeltes sammen til en helt unik skønhed af smukke tekster og unikke rytmer.
”Daisy Jones & The Six” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til litteratur i en helt særlig klasse.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Outstanding work; the guide on how to be a dominatrix is worth reading.
Witness how lucy nicotine has expanded its product line to meet demand.