top of page
Søg
krimiormen

"CLEARMIND"

Spændingsroman skrevet af Steffen Groth


"Clearmind" skrevet af Steffen Groth

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Steffen Groth

Forlag: Byens Forlag

Udgivelse: 12. april 2021

Sider: 428

Genre: Spændingsroman

Isbn: 9788794084796

Anmeldt: 27. maj 2021

Jeg fik bogen tilsendt som en PDF-fil fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Netop som lægemiddelfirmaet ­Danmind skal i gang med at afprøve sit nye lægemiddel, Clearmind, myrdes dets udviklingsdirektør. Gaby Lester ansættes i firmaet for at hjælpe dets ejer med at lede efter morderen. Ingen burde vide, at hun i virkeligheden er undercoverjournalist og har sin helt egen private agenda.

Men allerede første dag på jobbet får hun diskret trykket en besked i hånden: Du er i største fare. Nogen er sat til at slå hende ihjel.

Om forfatteren:

Steffen Groth er professor i ­nuklearmedicin, tidligere direktør i IAEA og WHO samt konstitueret dekan ved ­Aalborg Universitet. Debuterede i 2015 som spændingsforfatter med Osamas hævn, og fem år senere fulgte den anmelderroste Fabergés sidste æg, der fik Jyllands-Posten til at sammenligne ham med Dan Brown.


Steffen Groth (Foto: Byens Forlag)

ANMELDELSE

”Clearmind” er ikke mit første bekendtskab med Steffen Groth. Jeg har tidligere læst

Jeg fik ”Clearmind” tilsendt som en Pdf-fil fra forlaget. ”Clearmind” er bestemt lige så fængslende, som mit første bekendtskab med forfatteren.

Denne gang svæver vi rundt i en medicinalindustri der, for at sige det lige ud, er plumrådden og fyldt med ulovlige test af mennesker og bestikkelse af lægestanden. Fordi det er lidt nemmere at teste medicinen på mennesker med det samme og så springe dyreforsøgene over.

Det har selvfølgelig store konsekvenser for de mennesker det går ud over og så er det ikke altid at forsøgspersonerne ved hvad de indtager. En temmelig skræmmende tanke. Hvis du er til diverse mere eller mindre fantasifulde konspirationsteorier omkring vacciner og lignende, så er det nok ikke ”Clearmind” du skal læse.

”Clearmind” er nemlig skrevet så virkelighedstro og troværdig, så man næsten tror, at handlingen kunne være taget ud af virkeligheden. Danmind er en medicinalvirksomhed styret af 3 grådige og skruppelløse søskende der arbejder tæt sammen med den Kinesiske Triade.

Det i sig selv burde vel kunne få ethvert fornuftigt menneskes alarmlamper til at blinke blodrødt. ”Clearmind” fyldes med mord, bortførelse, bandekriminalitet, bedrag og karakterer der ikke er hvad de giver sig ud for at være.

”Clearmind” starter lige på og hårdt, da firmaets udviklingsdirektør Verner Nielsen bliver myrdet, på vej hjem fra Basel. Verner arbejder tæt sammen med den ene af ejerne af Danmind Kasper Qvist om et nyt produkt, Clearmind, der består af 5 elementer.

Hvad de endnu ikke ved, det er, at Gaby Lester er på vej ind i Danmind som sikkerhedskonsulent. Gaby forhandler reservedele til motorcyklen Harley Davidson. Kæresten Hans forhandler Suzuki. Gaby er endelig ved at få hul igennem til den organiserede kriminalitet der udspringer fra rockermiljøet.

Hun skal bare lige have overtalt Preben Larsen, præsident for rockergruppen Reapers Z, til at ansætte hende. Reapers Z har et sikkerhedsfirma Lokelock, som de prøver at få til at se lovligt ud. Det lykkes Lokelock at blive ansat af Danmind til at gennemgå hele firmaets sikkerhedssystem efter at Verner Nielsen er blevet dræbt.

Nu står Gaby klar til at træde til som ny sikkerhedskonsulent i Lokelock. Gaby er gået undercover som journalist. Hun ønsker brændende, at få ram på Kasper. Læseren fornemmer hurtigt at Gaby Lester har en helt anden agenda. Men hvem er Marianne Hansen, Gaby Lester og ikke mindst Li-Mei?

Man tvivler ikke på at Gaby hader Kasper Qvist, men hvorfor, det skal man dybt ind i historien for at finde ud af. Imens må Gaby navigere rundt i Danminds sikkerhedssystem med sin egen, sin kæreste og omgangskreds` sikkerhed i yderste livsfare.

Skrædderen på Vesterbro Ju Xian træder ind på scenen og det bliver det ikke mindre farligt af. ”Clearmind” er en pageturner når de er aller bedst. ”Clearmind” er velskrevet med et genialt udtænkt plot og en fantastisk historie bag.

Karaktererne i historien er fascinerende og med mange interessante facetter. ”Clearmind” er endnu et bevis på at Steffen Groth er godt på vej mod toppen af eminente forfattere i spændingsgenren og får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Kan du lide Dan Browns univers, så vil du helt sikkert elske Steffen Groths skrivestil.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Bogen findes som lydbog:

Besøg forlaget her:


5/6 Roser

35 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Commentaires


bottom of page