top of page
Søg
krimiormen

"BJØRNEN SOVER"

JANA BERZELIUS #7 SKREVET AF EMILIE SCHEPP



"bjørnen sover"

Jana Berzelius #7

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Emilie Schepp

Oversætter: Charlotte Glahn

Originalsprog: Svensk

Original Titel: Bjørnen Sover

Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens Forlag

Udgivelse: 29. september 2022

Sider: 312

Format: Paperback

Genre: Krimi-serie

Serie: Jana Berzelius #7

ISBN: 9788740070583

Anmeldt: 14. januar 2023

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Anmeldelse:


”Bjørnen sover” er den Svenske forfatter Emilie Schepps 7. bog i krimi-serien med anklageren Jana Berzelius i hovedrollen. Hvis man ikke i forvejen kender karakteren Jana Berzelius, vil man hurtigt fornemme, at hun ikke er en helt almindelig anklager.


Hun har flere lig i lasten som hun kæmper for at hemmeligholde for omverdenen. Det gælder alle fra hendes kæreste forsvareren Per, som selv er tidligere anklager, til Janas kollegaer i politiet. Jana er oprindeligt født i Chile, men kom til Sverige som 7-årig.


Selvom ”Bjørnen sover” er en del af en serie, så synes jeg bestemt ikke at det gør noget, at man starter sit bekendtskab med Jana Berzelius her. Det er mit 2. bekendtskab med serien og jeg kunne sagtens følge med i de forskellige karakterer og handlingen i bogen.


Når det er sagt, så er det selvfølgelig altid en fordel at starte en serie med den 1. bog.


De tidligere titler er følgende:


1. ”Mærket for livet”

2. ”Hvide spor”

3. ”Ondt blod”

4. ”Fars dreng”

5. ”Mester Jakob”

6. ”Ni liv”.


Tilbage til dette 7. bind ”Bjørnen sover”. Jeg mødte forfatteren Emilie Schepp til BogForum 2022, hvor hun fortalte sammen med én af mine favorit-forfattere Sara Blædel. Det var en fantastisk oplevelse at møde Schepp på denne måde. Hun er bestemt ligeså karismatisk og spændende at lytte til som ”vores egen” Sara Blædel.


De 2 kvinder evner både at fortælle i bøger som i real life. Bøgerne om anklageren Jana Berzelius er virkelig noget for sig. Her sidder man med en anklager som har sine egne ”Lig i lasten” om man så må sige. Jana i historien er kæreste med Per, der også er anklager.


Per bliver opsøgt af en mand fra Janas fortid og forstår ikke helt hvad denne mand har med Jana at gøre. Jana på sin side, bliver nervøs for om Per vil forlade hende på grund af denne mand fra hendes fortid. Samtidig er Jana i gang med at opspore en gerningsmand til et bestialsk mord.


”Bjørnen sover” er en spændingsroman i en helt særlig klasse, der fastholder læseren i yderste spænding i hvert eneste kapitel, hele bogen igennem. Mine varmeste anbefalinger skal lyde til ”Bjørnen sover” og hele Emilie Schepps serie i særdeleshed.


”Bjørnen sover” er en fremragende krimi og et besnærende bekendtskab, som du ikke må snyde dig selv for. ”Bjørnen sover” indeholder et eminent godt plot og er en pageturner i en helt særlig klasse.


Vurdering: 6/6 Roser.

Krimiormen.


6/6 Roser

27 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page