"APOKALYPSENS ENGLE"
Mirrin Bank trilogien #2 skrevet af Johan Ottosen
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Johan Ottosen
Forlag: Bukefalos Publishing
Udgivelse: 27. februar 2019
Sider: 548
Format: Indbundet
Genre: spændingsroman
Trilogi: Mirrin Bank #2
ISBN: 9788797094433
Anmeldt: 9. september 2021
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
En avanceret computermodel forudsiger, at vesten står overfor en krise, som kan udløse 3. Verdenskrig. Og vores team i Mirrin Bank har mindre end syv dage til at neutralisere truslen … Iran har udført hele to attentater mod Danmark.
Statsminister Lene Bisgaard skal afklare om der er tale om et kriminelt angreb, begået af løsrevne elementer af Irans Revolutionsgarde, eller om der er tale om et statssanktioneret attentat hvilket vil resultere i en krig mellem NATO og Iran, sætte mellemøsten i flammer og i sidste ende kaste verden ud i tredje verdenskrig.
”Apokalypsens engle” er 2. del af Johan Ottosens Mirrin bank trilogi. 1. del er:
3. del ”Antikaos” udkommer sidst på måneden. Dermed har han forfattet en hæsblæsende trilogi på hele 1800 sider. Danmark er i undtagelsestilstand efter et angreb på kongefamilien begået af den tidligere Guantanamo-fange, Aberdjan Mirou.
For hvert øjeblik, der går, mindskes håbet om at finde dem i live. I ”Apokalypsens engle” fortsætter trilogien på et Københavnsk Jødisk plejehjem, hvor 91-årige Meriam Melchior sidder i sin kørestol i elevatoren, da den farer op igennem loftet.
Så er vi ligesom fortsat i samme hæsblæsende tempo, som vi forlod ”Stenens tid” i. Hvad Meriam herefter bliver udsat for, er skræmmende, tå krummende og uhyggeligt. Om Meriam så afslører den hemmelighed hun bærer på, er straks en helt anden sag.
Våbeninspektør Søren Storm, hans højgravide kæreste Birgitte samt hendes mor og Sørens chef Bodil, er stadig nogle af hovedkaraktererne i historien. ”Apokalypsens engle” indeholder mord, kidnapning, kunstgødning der ikke bruges til det oprindelige formål, atombomber, helte, terror og en Dansk kongefamilie, der svæver i yderste livsfare.
Danmark er i fuldt alarmberedskab efter et terrorangreb på den danske kongefamilie. Sandsynligheden for at finde familien i live svinder sekund for sekund. Jeg kan allerede nu afsløre, at jeg ser voldsomt frem til hvilken slutning trilogien præsenterer læseren for.
I de første 2 bind har der virkelig været spænding og fart på hele vejen igennem. Serien starter som en spændingsroman i højeste gear i ”Stenens tid” og svinger sig op til en science fiction-bog af format i ”apokalypsens engle”.
Men hvem siger, at man ikke må mikse flere genrer i den samme trilogi. Det er der kun en person der afgør, nemlig forfatteren. Jeg begejstres nemt af en forfatter, der ikke føler sig låst fast til en enkelt genre. Det øger kun spændingen for mig, som læser.
I ”Apokalypsens engle” kan læseren, ligesom i første bind, følge bogens sceneskift via en QR-kode i starten af hvert kapitel. En rigtig spændende nytænkning. Det er virkelig en interessant vinkel at man kan følge bogens karakterer, ved at kunne se visuelt på sin Smartphone hvor man befinder sig henne.
Det gælder om man befinder sig hos Mirrin Bank i Slotsholmsgade i København eller Sikkerhedsbunker øst på Amager, der i virkeligheden befinder sig ved ”Ti-øren” på Amager Strand. Læseren sidder yderst på kanten af stolen i bare spænding.
Prøv at forestille dig Robert Langdon klonet med James Bond, så har du et meget godt billede af den spænding og det drama du præsenteres for i ”Apokalypsens engle”. Har du ikke læst første bog i denne serie, så er det en rigtig god ide at læse ”Stenens tid”, for at få det fulde udbytte af historien.
Og sikke en fortsættelse. Statsminister Lene Bisgaard bliver sat i flere dilemmaer undervejs. Der er flere attentater mod Danmark. Kongefamiliens liv er truet. Iran er involveret og der er optræk til krig mellem Nato og Iran. Mirrin Bank trilogien får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen og ”Apokalypsens engle” i særdeleshed.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Bogen findes som lydbog her:
Besøg forfatteren her:
Comments