"ANTIKAOS"
Mirrin Bank-Trilogien #3 Skrevet af Johan Ottosen
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Johan Ottosen
Forlag: Bukefalos Publishing
Udgivelse: 30. september 2021
Sider: 658
Format: Hardback
Genre: spændingsroman
Trilogi: Mirrin Bank #3
ISBN: 9788794013000
Anmeldt: 8. oktober 2021
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Under dække af at være en investeringsbank opdager vores hemmelige efterretningstjeneste i København, Mirrin Bank, at Iran i det skjulte har produceret 200 højteknologiske atomsprænghoveder og er således en de facto atommagt.
Angriber præsident Cahill Iran risikerer verden en altødelæggende atomvinter. Vores Team i Mirrin Bank finder yderligere ud af, at en langt værre spiller, The Church, står bag og trækker i trådene, for at udleve en altødelæggende religiøs vision.
The Church tæller mere end 100 millioner medlemmer verden over og råder over en skyggehær som har infiltreret stort set alle vestlige demokratier.
ANTIKAOS er den afsluttende del Mirrin Bank trilogien.
”Antikaos” er 3. og sidste bind i Johan Ottosens trilogi om Mirrin Bank. For at få det fulde udbytte af hele trilogien så er det et must at man læser de første 2 bind i serien også
Men så sidder man til gengæld også med en mursten af en trilogi smækfyldt med spænding og en god sammenhængende historie.
Én af hovedkaraktererne er Journalisten Kurt Østergaard fra Vanløse. Til Johan Ottosens reception i forbindelse med udgivelsen af ”Antikaos” var jeg inviteret op i ”Kurts” lejlighed. En fantastisk reception hvor Johan også havde inviteret oplæseren af lydbøgerne i trilogien Henrik Hartvig Jørgensen.
Hartvig Jørgensen var så venlig at oplæse et par afsnit af lydbøgerne fra Kurts lejlighed. Den hemmelige efterretningstjeneste i København Mirrin Bank arbejder under dække af, at være en investeringsbank. Men der sker meget andet end investeringer bag bankens mure.
En lille genialitet fra forfatterens hånd er, at der ved hvert kapitels begyndelse forefindes en QR-kode der viser de små kapitlers handlingssteder såsom Mirrin Banks lokalitet eller et sted over middelhavet. Det er en ganske interessant nytænkning, når man sidder med en spændingsroman der foregår i Danmark, Israel eller på Amager.
”Antikaos” fortsætter præcis der, hvor ”Apokalypsens engle” slutter. Vores helt Kurt sidder i et fly over Middelhavet. Her fra skifter scenen til Det Hvide Hus i USA hvor Præsident George Cahill og hans sikkerhedschef sidder og stirrer på en skærm, inden præsidenten beordrer et angreb på Iran.
Scenen skifter til Mirrin Bank hvor den Amerikanske udenrigsminister Laura Emily Marshall sidder med en viden om, at det slet ikke er Iran der er angriberen, men den religiøse organisation ”The Church”. Men spørgsmålet er, om Laura kan nå at fortælle Præsidenten om sin viden, inden Iran bliver angrebet.
På samme tid er hele NATO blevet involveret i den kritiske situation. Imens styrer The Churchs leder Damian Louw sit eget politiske og religiøse spil. Han er bestemt en farlig mand. Vil det lykkes Mirrin Bank at stoppe organisationen, inden det er for sent og verden går under?
Damian Louw er ankommet til Kastrup Lufthavn og PETs chef Bjørn møller tager imod ham. I Mirrin bank opdager it-eksperten Sune, at udenrigsminister Laura Marshalls harddisk sender beskeden ”Kom og hent mig”. I den Danske sikkerhedsbunker på Amager bliver Statsminister Bisgaard kontaktet af USA`s Præsident Cahill, der stadig mener at udenrigsministeren er blevet kidnappet.
Som man kan se, så er der fuld fart på dramaet og spændingen, hele vejen igennem ”Antikaos”. Hele Mirrin Bank trilogien afsluttes hermed i fuld fart hele vejen igennem ”Antikaos”. Forfatteren evner at fastholde læseren i yderste spænding og evner samtidig at skrive en historie der også er dybt rørende og dramatisk.
Jeg er godt klar over, at forfatteren har skrevet en spændingshistorie der har været længe undervejs. Ikke desto mindre, så er mit håb, at Johan Ottosen har mere at byde på af litteratur efter denne fantastiske spændings trilogi i absolut topklasse.
Hele Mirrin Bank Trilogien får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til mange timers spænding i højeste klasse.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Du kan besøge forfatteren her:
Comments