top of page
Søg
krimiormen

"ANDRAILS TJENERE"

Himmelkrystallens børn #2 skrevet af Mette Østergaard Filsø YA Fantasy


"Andrails tjenere" skrevet af Mette Østergaard Filsø

Forfatter: Mette Østergaard Filsø

Forlag: Forfatterskabet.dk

Udgivelse: 6. november 2020

Sider: 288

Genre: Fantasyroman

Isbn: 9788794049214

Serie: Himmelkrystallens børn #2

Anmeldt: 12. maj 2021

Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Anna hævede sine knyttede næver.”Godt så. Hvem er I, og hvad vil I?”Manden foran hende løftede afværgende hænderne.”Rolig nu, frøken. Vi vil bare tale lidt med dig.””I skal holde jer fra mig, det er det eneste, I skal,” snappede Anna.

Den fremmede strøg sig over skægget, mens hans blik løb op og ned ad hende.”Hun er helt perfekt,” sagde han tænksomt, hvorefter han så op på de to soldater bag hende. ”Grib hende.” Det er sommer, og der er endelig faldet ro over den lille gruppe i den afdøde enkefru Kerstins hjem.

Elverne Lecia og Gelas begynder deres søgen efter en redning til deres broder Draganas, der holdes fanget i elverskoven. Imens kæmper Erik for at bevare overtaget over sin skygge. Men da en gruppe fremmede soldater viser interesse for Anna, bliver det hurtigt tydeligt, at alt ikke kommer til at gå som planlagt …

Om forfatteren

Mette Østergaard Filsø (født 1987) er uddannet ph.d. i kemi og bor sammen med sin mand og to børn i Vejle. Når hun ikke nørder med avancerede maskiner, syrer og baser, bruger hun tiden på sin store passion: at skrive. Hun debuterede i 2010 med Dragebjergenes Hemmelighed.

I 2019 udkom Mordet i Elverskoven, der var første bind af Himmelkrystallens Børn. Her skrev anmelderne: “En meget velskrevet bog med nye og spændende indfaldsvinkler til begrebet elverfolk …


Mette Østergaard Filsø (Forfatterskabet.dk)

ANMELDELSE


”Andrails tjenere” er 2. bind af Mette Østergaard Filsøs YA-Fantasy serie Himmelkrystallens børn. 1. bog hed

Serien er en anderledes verden fyldt med elverfolket, mord, troldmænd, kærlighed, krig og skovens skygger.

De 2 elvere Gelas og Lecia har vandret i et par måneder, siden kampen (Mordet i elverskoven) mod Monsenrat i skoven lige udenfor byen Jyss. De er letter over at komme ud af tveverdenen. Tveverdenen er den verden de befinder sig i imellem menneskeverdenen og feverdenen.

Denne tilstand tærer voldsomt på de 2 elvers overnaturlige kræfter. De 2 elver har lavet en forsegling, der gør at mennesker ikke kan se at de er elver. De 2 elver er nu nået til kongebyen Arraros. Erik mødte Anna i 1 bind og de forelskede sig voldsomt i hinanden.

Erik er født med en mørk indre skygge, Ráashe, der betyder at Erik består af en menneskedel og den langt mørkere skygge. Det har den konsekvens at Erik er på vej til at forvandle sig til en mørk og ondskabsfuld troldmand. Skyggen rumsterer i Eriks indre og han har endnu ikke lært at styre den.

Erik bor sammen med Anna og hendes plejesøster Sigrid. Anna er lidt træt af at hun har svært ved at forsvare sig selv imod mørkets kræfter, så Elven Gelas træner Anna i selvforsvar. Anna besøger sin veninde Sasha da de ser 3 soldater i byen.

De 3 soldater forsøger at fange Anna, men Gelas redder hende. Eriks skygge betyder at Erik stivner og intet kan gøre. Erik har store smerter fordi skyggen prøver at trænge ud af hans krop og overtage styringen. Den ene soldat, Kaptajn Jermaine vender tomhændet tilbage til Grev Valdracu.

Greven kan ligesom elverne læse tanker. greven er troldmand og bortfører mennesker for at bruge dem som tjenere. Anna, Lecia og Sigrid teleporterer til biblioteket for at finde ud af, hvor soldaterne kom fra. Det viser sig at de kommer fra Mesa.

Gelas og Erik bliver tilbage så Gelas kan prøve at forsegle skyggen i Eriks krop. Det lykkes greven at bortføre Anna i andet forsøg. Anna er nu Grevens tjenerinde. Vennerne følger efter for at prøve om de kan befri Anna. ”Andrails tjenere” er en virkelig spændende eventyrhistorie velegnet for det yngre sekment af læsere.

Men skulle du være over den alder, så vil jeg da ikke tøve med at anbefale ”Andrails tjenere” hvis du er til spændende eventyr, fyldt med troldmænd, elvere og farlige kampe. ”Andrails tjenere” er bestemt et velskrevet eventyr i en helt anden verden.

Som et ekstra krydderi i dette 2. bind af Himmelkrystallens børn så præsenteres læseren da også for dyb kærlighed af den lidt mere farlige slags. Et eventyr hvor de gode kæmper mod de virkeligt onde. ”Andrails tjenere” er virkelig guf for dem der elsker et spændende eventyr og fortællingen om forholdet imellem mennesker, elver troldmænd, magi og dyb kærlighed.

Jeg er egentlig udenfor målgruppen til YA, men ser allerede nu meget frem til et eventuelt 3. bind af Himmelkrystallens børn.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Besøg forlaget her:


5/6 Roser

25 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page