"AF JORD ER DU KOMMET"
Jessica Winther #2 skrevet af Tommy Thorsteinsson
ANMELDEREKEMPLAR
Forfatter: Tommy Thorsteinsson
Omslagsillustrator: Betina Drews
Forlag: Lux
Udgivelse: 21. marts 2023
Sider: 332
Format: Hardback
Genre: Krimi
Serie: Jessica Winther #2
ISBN: 9788775672936
Anmeldt: 9. april 2023
Bogen er et anmeldereksemplar, som jeg har modtog som en pdf-fil fra forfatteren. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Jessica Winther er netop hjemvendt fra en klimakonference i Washington og et møde med USA’s præsident Jim Brown. I bagagen ligger et af de tilbud, man ikke kan sige nej til. Danmark rammes af en ny bestialsk drabssag.
Hos en biavler findes liget af Anker Husted. På overfladen en succesfuld iværksætter, men da Melea Andersen fra Taskforce Drab borer i fortiden, tegner der sig et mere dystert billede af Husted.
Klimaminister Lasse Vang når at give Jessica et smigrende tilbud, inden han forsvinder sporløst. Pressen modtager et spor, der sender chokbølger gennem landet. Vang udsættes for en stigende varme, ganske som kloden. Lykkes det politiet at finde ham, før det er for sent?
Endnu engang spøger hashtagget Klimakrigeren, og Jessicas fortid danner cirkler i overfladen.
Af jord er du kommet er andet bind i serien om klimaforsker Jessica Winther.
Anmeldelse:
Hos en biavler findes liget af Anker Husted. På overfladen en succesfuld iværksætter, men da Melea Andersen fra Taskforce Drab borer i fortiden, tegner der sig et mere dystert billede af Husted. ”Af jord er du kommet” er Tommy Thorsteinssons 2. bind i serien om klimaforsker Jessica Winther.
Jessica er helt klart hovedpersonen i denne serie af bøger.
1. bind var ”De døde hvisker i vinden”.
Jeg har tidligere læst følgende af Tommy Thorsteinsson:
1. Ensom ulv.
2. Havhvepsen samt
3. Falkeblik.
Af samme grund ved jeg at forfatteren skriver fængslende, anderledes og ekstremt spændende. Thorsteinssons første trilogi handlede om Anna Blaafalk og efterforskerne i afdelingen for personfarlig kriminalitet. Hele serien med Anna Blaafalk og efterforskerne i afdelingen for personfarlig kriminalitet var absolut noget af det bedste der var skrevet længe og fik mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Tilbage til dette 2. bind i Thorsteinssons anden serie af krimier. Klimaminister Lasse Vang når at give Jessica et smigrende tilbud, inden han forsvinder sporløst. Pressen modtager et spor, der sender chokbølger gennem landet.
Vang udsættes for en stigende varme, ganske som kloden. Lykkes det politiet at finde ham, før det er for sent? Endnu engang spøger hashtagget Klimakrigeren, og Jessicas fortid danner cirkler i overfladen. En superspændende fortælling med et solidt plot, så enkelt kan det siges om ”Af jord er du kommet” og endnu et mesterværk af forfatteren Tommy Thorsteinsson.
Jeg vil helt klart anbefale at man som læser, starter med 1. del af denne serie ”De døde hvisker i vinden”. Det giver et samlet billede af personkarakteristikkerne i serien og i tilgift så er ”De døde hvisker i vinden” fantastisk godt skruet sammen og giver læseren spænding i en helt særlig grad.
Dette 2. bind i serien ”Af jord er du kommet” lever fuldt ud op til Thorsteinssons tidligere udgivelser, som krimier i en helt særlig klasse. Umiddelbart har jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med en krimiserie, der er bare i nærheden af Thorsteinssons skrivestil.
Hvis ikke du tidligere har stiftet bekendtskab med Thorsteinssons skrivestil, så kan jeg på det varmeste anbefale, at forfatterens bøger kommer med på din must-read-liste. Hans, indtil nu, 2 serier er meget forskellige i udtryk, men fængsler i helt særlig grad læseren fra første til sidste side.
Jeg mødte Thorsteinsson ved dette års krimimesse i Horsens og må undres over forfatterens venlige og imødekomne væsen, i betragtning af de gys og gru som man fyldes af i hans forfatterskab. ”Af jord er du kommet” indgød så meget gru fra første side og fængslede mig i en helt særlig grad.
Vurdering: 6/6 Roser.
Krimiormen.
Comments