top of page

EROTISKE BØGER

TRYLLEBUNDET 1

"KÆRLIGHEDENS DILEMMA"

​

Skrevet af Sanne Stribolt

Kærlighedens_dilemma.jpg

"Kærlighedens dilemma"

Anmeldereksemplar sendt fra forlaget.

Forfatter: Sanne Stribolt

Forlag: Forfatterskabet.dk

Udgivet: 5. december 2018

Sider: 351

Kategori: Erotisk Trilogi

Anmeldt: 11. april 2019

Om bogen:

Tims hænder kører ned over min krop, mens han hvisker til mig. ”Melanie, vil du ikke nok komme tilbage til mig? Jeg savner dig voldsomt.” Han stønner mig ind i øret og kysser mig i nakken. Det er ubehageligt, og hans hænder holder mig fast, så jeg ikke kan bevæge mig.

Melanie er kontorassistent og arbejder i en it-virksomhed, hvor den 33-årige Andreas Guldhammer Kristensen er ny direktør. Han er tidligere bankchef i USA og drages hurtigt af Melanies smukke ydre. Snart må Andreas ikke blot kæmpe for hendes kærlighed, men også redde Melanie fra en ekskæreste, der brutalt stalker hende.

Kærlighedens dilemma foregår i grænselandet mellem kærlighed og erotisk besættelse. Bogen er første bind i den erotiske trilogi Tryllebundet.

Om forfatteren:

Sanne Stribolt (f. 1987) bor i Midtjylland med sin kæreste og er boganmelder med egen blog. ”Kærlighedens dilemma” er hendes debut som forfatter.

Anmeldelse:

Lad mig sige det med det samme…Det er ikke normalt en genre som jeg giver mig i kast med. Jeg har ikke læst ”Fifty shades of Grey” men set den første film. Men mine voksne døtre (19 og 26 år) har læst bøgerne. Umiddelbart vil jeg vurdere at ”Kærlighedens dilemma” er lidt i samme kategori som disse bøger.

Jeg vil i hvert fald lade denne første bog gå videre til mine døtre så de kan læse den. Bogens kapitler er skiftevis set ud fra Andreas og Melanies synspunkter og det synes jeg fungerer rigtig godt. Sproget er supergodt og den erotiske del synes jeg er virkelig godt beskrevet og i en passende mængde.

Derudover så er der også en ”Stalker-del” som jeg synes er så godt beskrevet at jeg nærmest kunne føle Melanies angst. Starten af bogen synes jeg er lidt forvirrende og jeg mangler forklaring på det der sker i de første par kapitler. Melanie er flyttet fra sin tidligere kæreste Tim men gang på gang finder han hende og prøver at true hende til at komme tilbage til ham.

Hvorfor hun gentagne gange åbner døren for ham når han opsøger hende er mig en gåde. Andreas er netop blevet ansat som direktør i den IT-virksomhed hvor Melanie er ansat og ret hurtigt bliver de voldsomt tiltrukket af hinanden og indleder snart et meget intenst forhold.

Gentagne gange hører man om en gård og en gruppe mænd der mødes på denne gård. Det går aldrig rigtigt op for mig om denne gruppe mænd er en hemmelig loge, men det gætter jeg på, at det er. Andreas bliver valgt som næstformand for denne gruppe mænd.

Hvad der undrer mig rigtig meget og som jeg ikke synes at man får en forklaring på er at Melanie og Tim åbenbart også har været på denne gård sammen da de var kærester. Jeg synes at bogen mangler en færdig slutning, men da denne bog er den 1. ud af en trilogi så går jeg ud fra at handlingen fortsætter i bog nr. 2.

For mig var det i hvert fald en lidt utilfredsstillende slutning. Alt i alt var det dog en bog der var svær at slippe og det var virkelig en god historie langt hen ad vejen. Fantastisk godt skrevet af en debutant. Noget siger mig at jeg nok bliver nødt til at læse den næste bog i serien når den udkommer i håb om at historien ikke bare sluttede med den sidste sætning i denne 1. bog.

Vurdering: 3 ud af 6 stjerner

Krimiormen

"BEGÆRETS SIDER"

Skrevet af Charlotte Weihde

Begærets_sider.jpg

En antologi af 31 forfattere

Advarsel: ADULT ONLY ðŸ˜Š

Forfatter: Charlotte Weihde

Forlag: Forfatterskabet.dk

Udgivet: Februar 2019

Sider: 283

Kategori: Erotiske noveller

Anmeldt: 10. maj 2019

Om bogen:

Erotik er endnu mere end 50 nuancer af grå. I denne antologi giver 31 skrivelystne kvinder og mænd deres bud på en erotisk fortælling. Novellesamlingen rummer det søde, det sjove, det overraskende, det forbudte, det frække, det vilde og det hverdagsagtige.

Kort sagt alle begærets sider. Teksterne er for de voksne og de nysgerrige. Som vil inspireres, underholdes og pirres. Der er plads til flirt, smil, kys, leg, alvor og en quickie i baghaven. Grib bogen og slip hæmningerne. Antologiens forfattere: 31 helt almindelige mænd og kvinder har bidraget til antologien, der byder på både etablerede forfattere og helt nye skrivetalenter.

Fælles er deres passion for ord og erotikken i al dens væsen.

Anmeldelse:

Endnu en bog med erotiske noveller som jeg under normale omstændigheder ikke ville give mig i kast med. Nogle gange må man bare udvide sin horisont og kaste sig over noget nyt der ikke lige er krimi, biografi eller livsstil…

Eller måske kunne det godt falde ind under livsstil… Det med at nyde livet og de muligheder der byder sig…Det er vel også en slags livsstil. Bogen består af 31 erotiske noveller skrevet af forskellige bidragydere, nogle af dem under pseudonym og måske har nogle af forfatterne skrevet flere af novellerne …Hvem ved 😊

Man skal gøre sig klart at novellerne er skrevet i et meget ligefremt sprog og bestemt ikke egner sig for sarte sjæle. Til gengæld er det en virkelig flot bog. Anyway … så kommer man ikke uden om at det er nogle virkelige velvalgte noveller, velskrevne, fyldt med nydelse og begær og samtidigt fængende (For de flestes vedkommende). Historierne kan også være temmelig grænseoverskridende til tider.

Inden jeg havde læst den første novelle færdig så blev jeg ført tilbage til min sene barndom hvor min fætter og jeg fandt ”Ugens rapport” gemt væk i nogle voksne familiemedlemmers soveværelse. Eksisterer bladet endnu? Det ved jeg faktisk ikke 😊 Men jeg ved at ”De grå sider” gjorde stort indtryk på 2 store børn der endnu ikke var nået til den tid hvor man udforskede det modsatte eller samme køn nærmere.

Citat fra bogen:

”Nogle mennesker bringer det værste frem i èn, andre det bedste. Og så er der de bemærkelsesværdigt sjældne, de vanedannende og vidunderlige. Dem, der bringer det meste frem. Af alt. Dem, der gør, at du føler dig så levende, at du vil følge dem lige ind i helvede bare for at blive ved med at få dit fix.” uddrag af "Fortabt" skrevet af Mette Drejer.

Hvor kom ideèn fra til at udgive bogen ? Forfatterskabet udskrev en konkurrence, for at undersøge om der stadig er brug for den skrevne erotik i disse tider med alle de muligheder man har for at finde erotik i billedform i film og ikke mindst på internettet. Svaret er at det i løbet af et par uger strømmede ind med forslag i forlagets indbakke…Så mon ikke der stadig er et vist behov for erotik på tryk.

Hvis du er på udkig efter stærk erotik i bogform så er ”Begærets sider” absolut et godt bud og den får da også mine varmeste anbefalinger.

Vurdering: 5 ud af 6 stjerner

Krimiormen

bottom of page